Opskrift: Surdejs Focacciabrød med rosmarin

I denne opskrift ender vi med at have lavet et super lækkert focacciabrød med rosmarin og havsalt på toppen.

Sværhedsgraden er let øvede.

Ingredienser

– 90 gram surdej

– 450 gram Tipo 00 hvedemel

– 280 gram vand

– 9 gram groft havsalt

– Olivenolie

– Frisk rosmarin eller andre krydderurter.

Udstyr

Køkkenvægt

Skål

Ovnfast fad

Tidsforbrug

Ca. 4 timer

Sådan gør du

1: Fodr af surdej

Før du starter, skal din surdej være aktiv. Fodr den ca. 3-5 timer før, og vent til den fordobler i størrelse og er fyldt med bobler. Når den er klar, kan du begynde at lave din dej.

2: Autolyse (30-45 min før surdejen peaker)

Bland mel og vand sammen, og ælt det sammen.

Hvis du bruger røremaskine, ælt ved lav hastighed i 2-3 minutter.

3 Tilsæt surdej og salt

Efter autolysen, tilsæt 90 g surdej og 9 g salt til dejen.

Ælt surdejen og salten ind i dejen. Ælt indtil du ikke kan mærke den grove salt så tydeligt og surdejen og salten er blandet godt sammen.

Lad dejen hvile 30 min.

4 Stræk og fold

Efter din dej har hvilet i 30 min skal du lave en omgang stræk og fold.

For at strække og folde: Med våde hænder tager du fat i en kant af dejen, strækker den op og folder den over midten. Drej skålen og gentag på de andre sider. Dette styrker glutenstrukturen og opbygger de luftige bobler, vi vil have i focacciaen.

5 Form og hævning

Når dejen er færdig med stræk og fold, hælder du dejen forsigtigt ud i en oliesmurt beholder, med et løstsiddende låg. Sæt dejen et lunt sted og lad den hæve i ca. 3,5 timer eller indtil den er hævet ca. 25%.

Efter hævningen ved stuetemperatur sætter du beholderen med dejen i køleskabet og lader den holdhæve indtil næste dag.

6 Klargøring til bagning.

Dagen efter skal du forvarme ovnen til 230°C.

Vælg et ovnfast fad (30×20 cm) eller lignende og olier den med rigelige mængder olivenolie. Der skal mere til en man lige tror. Giv den gas!

Tag dejen ud af køleskabet og hæld den over i fadet. Stræk dejen ud så den ca. dækker fadets størrelse.

Drys dejen med rosmarin, groft havsalt og olivenolie.

Brug dine fingre til at lave de karakteristiske “forsænkninger” i focacciaen ved forsigtigt at trykke ned i dejen.

7 Bagning

Bag focacciaen i den forvarmede ovn ved 180°C i 18 minutter.

Skru derefter ovnen op på 230°C og bag brødet i ca. 8 min indtil det er gyldenbrunt og sprødt på overfladen.

Når focacciaen er færdigbagt, tag den ud af ovnen og lad den køle af i formen i 5 minutter, før du forsigtigt løfter den ud og lader den afkøle helt på en rist.

Hvis focaccia sidder fast i formen har du brugt for lidt olivenolie. Brug forsigtigt en paletkniv eller lignende til at løsne bunden.